EN / DK /
My profile

Forberedelse

Sikkerhed Langs Ruten

Fjällräven Classic Danmark foregår i modsætning til Classic Sverige ikke i vildmarken. Men det betyder ikke, at der ikke kan opstå nødsituationer. Derfor er det rart at vide, at du ud over dine med-vanderere altid kan opsøge vores kontrolposter, der vil være bemandet af folk med sundhedsfaglig baggrund. Skulle der opstå helbredsmæssige problemer undervejs, skal du kontakte personalet ved nærmeste kontrolpost. De vil kunne hjælpe dig med de fleste problemer. Opstår der et akut problem, skal du dog ringe 112.

Af forsikringsmæssige hensyn bedes du bemærke, at vi kun fører protokol over akutte helbredsproblemer. Andre undersøgelser, certifikater og forsikringsanliggender bedes du håndtere gennem egen læge.

Fjällräven samt partnere er ikke ansvarlige for at vide, hvor du opholder dig, derfor er det dit eget ansvar at kontakte os eller søge hjælp, hvis du skulle få brug for dette. Vi organiserer generelt ikke eftersøgningshold for deltagere, der ikke når målstregen.

Du må ikke antænde bål hvor som helst i naturen. Dele af ruten går gennem privat grund, og vi skal altid respektere folks ejendom. Bryder du denne regel, vil det resultere i diskvalificering.

Om sommeren kan flåter være et problem i de danske skovområder. Og selv om de er ganske små, kan flåter bære bakterien borrelia. Denne kan føre til sygdommen borreliose, der kan være ganske alvorlig. Derfor skal du hver dag huske at undersøge dig selv, andre gruppedeltagere, børn og hunde for flåter under Classic Danmark. Flåter trives især på varme, fugtige områder af kroppen, som for eksempel skridtet, albuerne, armhulerne og knæene. Du skal derfor undersøge disse områder først. Opdager du en flåt, skal du fjerne den med en pincet og vaske området med varmt sæbevand.

Opt-out of google analytics tracking